Husker du skandalen omkring den telefonregning, Odenses tidligere borgmester Anker Boye kom hjem med efter en ferie i udlandet? Regningen lød på intet mindre end en kvart million kroner grundet et enormt dataforbrug. Hvad er dog grunden til, at det gik så vidt? Svaret er helt enkelt roaming. Ganske kort fortalt er roaming teletrafik på et udenlandsk netværk. Det betyder, at når du opholder dig udenfor Danmark, så har du mulighed for at foretage opkald, sende sms’er og bruge data til eksempelvis at besvare en mail. Ligesom det gik sig for Anker Boye, så kunne en tur udenfor de danske grænser hurtigt blive en dyr affære, hvad telefonregningen angår. Endda selvom telefon forblev i lommen det meste af tiden. Glemte du at slå roaming fra på din telefon, så ville den automatisk hente nye mails og benytte andre internetfunktioner til eksempelvis indhentning af notifikationer. Roaming har været årsag til megen debat og kritik i og med at det kunne give skrækkelige overraskelser – selv efter et kort udenlandsophold. Heldigvis for forbrugerne er der nu taget hånd om sagen.
Find det bedste mobilabonnement her.
En sejr for forbrugerne
Sommeren 2017 blev noget af et vendepunkt for telebranchen. Ministerrådet og Europa-Parlamentet har indgået en aftale, der omfatter, at roamingafgifterne indenfor EU afskaffes. Aftalen trådte i kraft den 15. juni 2017, og det er noget af en sejr for de danske forbrugere. Helt konkret betyder aftalen, at du som forbruger ikke takseres yderligere for brug af data i EU’s medlemslande. Hvis du eksempelvis har et abonnement, der indeholder 15 gigabyte data månedligt, så kan du bruge nogle af disse, når du opholder dig udenfor de danske grænser. Som følge af den nye roamingaftale skal du ikke bekymre dig om telefonregningen, når du har været på ferie i eksempelvis Italien. Dataforbrug var den helt store synder, når det kom til store telefonregninger, men også opkald og tekstbeskeder kunne få regningen til at stige til vejrs. Den nye roamingaftaler omfatter også opkald og SMS’er. Det betyder, at du både kan ringe og skrive til europæiske telefonnumre, uden at det kommer til syne på din telefonregning i form af høje gebyrer.
Alt det med småt
Alle gode historier og fortællinger indeholder et lille og yderst nævneværdigt ”men”. Det samme gør sig gældende for den nye roamingaftale. Aftalen er en sejr for forbrugerne, men for teleselskaberne skaber den bekymring. Hver gang du bruger én gigabyte data udenfor Danmarks grænser, så ender regningen hos dit teleselskab i stedet for dig. Hvis du bruger løs af data udenlands, kan det altså hurtigt blive dyrt for dit teleselskab. For så at sige at kompensere for dette, har de danske teleselskabet været nødsaget til at indføre ændringer for langt de fleste mobilabonnementer. En af disse ændringer er den såkaldte Fair Use-aftale. Det betyder, at teleselskaberne frit kan sætte en grænse for, hvor meget data du som forbruger må bruge udenfor de danske grænser. Ydermere indbefatter den nye roamingaftale, at prisen for mange mobilabonnementer er nødt til at stige. Roamingaftalen gælder kun indenfor EU. Det er derfor stadigt ganske dyrt at bruge mobiltelefonen i lande, der ikke er medlem af EU.