Neuropædagogikken er en mere moderne tilgang til behandling af hjerneskade. Især i forbindelse med senhjerneskader, er det en pædagogisk metode, der vinder stærkere og stærkere frem. Kort sagt handler neuropædagogikken om at møde den hjerneskadede ud fra et forstående og anerkendende perspektiv, hvilket sker via dialog og samvær med den hjerneskadede borger. Noget af det mest essentielle, når det kommer til neuropædagogik, er idéen om, at man bør arbejde med at fremme de kompetencer og funktioner, som den borgeren allerede måtte have, og at dette gøres via en helhedsorienteret og handlepræget pædagogisk tilgang. Forholdet mellem den hjerneskadede borger og neuropædagogen vil som udgangspunkt være asymmetrisk i den forstand, at det kan forstås som et giver-modtager-forhold, hvor den hjerneskadede er afhængig af en hjælp, som neuropædagogen så kan give. Den ideelle neuropædagogiske indsats vil således være den, hvor asymmetrien mellem borgeren og pædagogen minimeres så meget som muligt, idet borgeren opnår øget værdighed og selvværd. Dette sker via en styrkelse af den hjerneskadede borgers funktioner og kompensationsmuligheder, en øget fornemmelse af hans eller hendes selvstændighed, bedre sociale kompetencer og en dybere forståelse for andres og for hans eller hendes egen situation. Kort sagt handler neuropædagogik altså om at komme den hjerneskadede i møde med fuld respekt og anerkendelse. Befinder man sig i Faaborg eller Midtfyn eller i nærheden af disse områder, er der her rig mulighed for at tage kontakt til en neuropædagog og høre mere om eventuel behandling.
Hvad vil det sige, at være senhjerneskadet?
Neuropædagogikken er især blevet populær, når det kommer til behandling af senhjerneskadede. Forskellen på traditionel hjerneskade og senhjerneskade er, at senhjerneskade er en tilstand, der opstår på et tidspunkt senere i livet. Den hyppigste årsag til senhjerneskade er former for apopleksi, også kendt som slagtilfælde. Apopleksi er en samlet betegnelse for blodpropper, hjerneblødninger og subarachnoidalblødninger, hvilket refererer til blødning mellem de to yderste hjernehinder. Hele 85% af apopleksier skyldes blodpropper i hjerneblodåre, hvilket gør dette til en af de mest almindelig grunde til, at der opstår senhjerneskade. En anden hyppig årsag til senhjerneskade er kranietraumer, også kaldet hovedskade eller hovedtraume. Trauma betyder ganske enkelt læsion, skade eller sår. Andre årsager, der også er almindelige grunde til senhjerneskade, men dog ikke ligeså hyppige om apopleksier og kranietraumer er tumorer (svulster), abscesser (pusansamling), alvorlige infektioner, kraftig elektrisk stød, iltmangel, forgiftning, epilepsi, sclerose og metaboliske (stofskifterelaterede) og ernæringsmæssige sygdomme.
Hvad kan man gøre som pårørende?
Som pårørende til en senhjerneskadet kan det være svært at få overblik over, hvad man skal gøre i situationen. Derfor kan man med fordel følge så mange andre danskeres eksempel og overveje behandling ud fra en neuropædagogisk tilgang. Neuropædagogikken sørger bedst muligt for, at den senhjerneskadede bibeholder sin værdighed og opretholder en selvstændighed, der gør livet for både ham eller hende og de pårørende nemmere at leve. Den senhjerneskadede borger kan sjældent overskue, hvordan han eller hun kan hjælpe sig selv, så det, man som pårørende kan gøre, er at sørge for, at der sker neuropædagogisk behandling.